Let presset på dine fødder

De er som skabt til tidens forbrug med følelse. Men hvordan er det: Hedder det æteriske olier eller essentielle olier? Er de ægte bedre end de syntetiske? Må man bruge dem ufortyndet? Og må man komme dem i maden?

Jeg har søgt svar på nogle af spørgsmålene hos Lone Fjeldsø, diplomeret aromaterapeut fra ’The Tisserand Institute of Holistic Aromatherapy’ i London og tillige Cidesco diplomeret kosmetolog og indehaver af Philoleum, et dag-spa i København. Læs mere på www.philoleum.com

Hvor findes de?

De er i blomster, blade, rødder, bark, bær, harpiks og skallen på visse frugter. De giver planter deres duft og smag, og ikke to af dem dufter/smager ens, ligesom også deres egenskaber er unikke. For planterne er de livsvigtige som lokke-, skræmme- og beskyttelsesmiddel. Som de formentlig var det for mennesker engang, og måske stadig er det med deres duft på det ubevidste plan. Og medicinsk, når vi spiser dem.

Æterisk eller essentiel?

Man kalder dem somme tider for ’plantens personlighed eller ’plantens sjæl’, men det er nu deres flygtighed, der har givet dem betegnelsen æterisk. Og essentielle olier er lige så korrekt. Begge betegnelser dækker over nøjagtig det samme, nemlig koncentrerede, flygtige, aromatiske planteolier, som indeholder ikke-vandopløselige organiske forbindelser.

Hvad er det de kan?

Ud over duft har de essentielle olier meget potente bakterie-, virus- og svampedræbende egenskaber, og det har gjort dem populære i disse anti- konserveringsmiddel-tider. Til overflod har de også terapeutiske egenskaber. De trænger ned gennem huden, der netop villigt optager fedtopløselige molekyler, og i essentielle olier er de ganske små.

Kan man anvende essentielle olier ufortyndet?

Det korte svar er nej. Med ganske få undtagelser som f.eks. Tea tree og lavendel, der kan anvendes ufortyndet på mindre hudpartier. Tea tree på en bums for eksempel. Æteriske olier er højkoncentrede og kan virke giftige ved overeksponering. På huden kan de give irritation som rødme og svie og i værste fald ætse, give sår og allergi.

Er der forskel på  naturlige og syntetisk fremstillet?

Essentielle olier fra planter indeholder flere hundrede kemiske komponenter, heraf en del sporstoffer i mængder, der ikke engang kan måles og dermed heller ikke kopieres.

En syntetisk fremstillet duftolie er lavet som en slags ”pixelleret kopi” og mangler f.eks. alle førnævnte sporstoffer, som til gengæld lader til at være helt afgørende for oliens terapeutiske gennemslagskraft.

Det vil sige, at den syntetiske olie ved inhalation sagtens kan give en autentisk duftoplevelse, men er mindre interessant eller direkte værdiløs i videre terapeutisk sammenhæng. På et produkts deklaration (INCI) har essentielle olier og syntetisk fremstillede duftstoffer samme kemiske betegnelse.

Må man indtage essentielle?

Aromaterapeut Lone Fjeldsø svarer: ”Jeg er åben for, at visse essentielle olier kan være spændende, interessante og endda terapeutiske, når de bruges i minimale, afmålte doser (citrus, mynte, citrongræs, rose o.lign.), MEN indenfor den klassiske aromaterapi, råder man bestemt fra at indtage essentielle olier oralt pga. mulig giftighed.”

Særligt giftige ved indtagelse i mad og drikke er flg. essentielle olier: Polejmynte, vintergrøn, salvie, kanel, muskat, eukalyptus, tea tree, enebær, thuja og malurt.

“I min klinik anvender jeg udelukkende essentielle olier til inhalation og ved massage. Skal de vidunderlige duft- og smagsoplevelser nydes i mad foretrækker jeg urten/frugten/bladene/barken/bærret eller skallen af nødden i ren, naturlig og ikke-opkoncentreret form: Masser af revet citronskal, friske krydderurter, fint revet kanelbark, revet muskat osv.”